160 personer var kommet til Odense for at deltage i "En dag med rødderne" - et heldagsseminar arrangeret af parterne bag forskningsprojektet Gourmetroots, med DJF, Århus Universitet, som den primære motor. Og allerede nu er det værd at stoppe op. 160 deltager bestående af producenter, forhandlere, madpublicister, undervisere, forskere – alle med interesse for rodfrugter. Det vidner om at danske rodfrugter gennemgår en renæssance, og at trenden med Nordisk man er med til at sætte rødderne på menuen derhjemme, i kantiner og restauranter.

Rodfrugterne var på dagen begrænset til at omhandle gulerødder, rødbeder og jordskokker. Men derudover var der ikke mange begrænsninger. Vi kom omkring deres historie, dyrkning og opbevaring, deres smag, sundhedsgavnlige stoffer og forskelle mellem sorterne. Eftermiddagen stod på tre workshops hvor vi blev udfordret på at smage os frem til de forskellige nuancer mellem sorterne i henholdsvis gulerødder, rødbeder og jordskokker. Desuden bød hver workshop på smagsprøver af en koks fortolkning af retter med rodfrugter.

Her er udvalgte pointer og budskaber fra dagen:

”Vi spiser ca. 32 g pr dag pr. person. Ifølge Ny Nordisk Hverdagsmad, Opus-projektet, bør rodfrugter fylde langt mere i danskernes kost, og det vil være hensigtsmæssigt, at vi spiser 4 gange så mange rodfrugter som vi gør nu. Vi skal altså op på ca. 130 g.”  Det er altså rigtig mange rodfrugter der skal slæbes hjem fra dagligvarebutikken!

”Rodfrugter er meget nærende, de indeholder store mængder kostfibre, vitaminer (specielt A-,B- og C-vitaminer) og mineraler. Rodfrugter giver derudover god mæthed, uden at bidrage med mange kalorier, hvilket kan have en positiv effekt på kalorieregnskabet.

"De kan tilberedes på et utalt af velsmagende måder og bringer farver ind i måltidet.”

”Rodfrugter trives godt i vores klima – de er hårdføre og er lette at dyrke økologisk og på friland. De giver stort udbytte og kan vokse næsten overalt. Miljøbelastningen ved produktion af rodfrugter er desuden meget beskeden.” 

”Der er forskel på smagen mellem sorterne og der er forskel på sorternes egnethed i forhold til at blive spist rå eller i forskellige former for tilberedt tilstand.” Man kan derfor diskutere om det vil være relevant at give forbrugeren oplysninger om optimal tilberedning på emballagen ud fra hvilken sort der findes i posen. Dette kendes fra kartofler, hvor flere kæder nu fortæller forbrugerne om de forskellige sorters optimale anvendelsesmuligheder. Eller giver det kun mening hvis forbrugerne har et valg mellem forskellige sorter i købssituationen? Er det realistisk at have et udbud af flere forskellige jordskokker, (hvor de enkelte sorter i øvrigt også er meget sæsonafhængige) pastinakker, persillerødder og selleri i dagligvarebutikken? Det er ikke sikkert. Men måske de større dagligvarekæder kan tænkes at rumme et udvalg af sorter af rødbeder og gulerødder!?

”Spis gerne rodfrugterne med skæl på”. Det gør straks rødderne mere convenience, så det budskab er købt! Og det er ovenikøbet oftest her at koncentrationen af de gode smagsstoffer og sundhedsfremmende stoffer er højest. Husk blot at vaske rødderne godt fri for sand og jord.

Afslutningsvis var der en debat om hvordan vi vedligeholder og øger forbruget af rodfrugter.

Undervisning i hjemkundskab blev bragt på banen som en vej til at få de gode vaner og kendskab til råvarerne ind hos børnene som derigennem kunne påvirke forbruget derhjemme og senere i deres eget liv.

Derudover blev der efterspurgt ekspertise på rodfrugter og grønt-området generelt i dagligvarebutikkerne. Et problem som GAU vil gøre noget ved i 2011, hvor de lancerer grøntsagscoaching direkte i dagligvarebutikkernes grøntafdelinger, med individuelle råd til forbrugerne om tilberedning af grøntsager. 

Der findes et hav af kogebøger og opskrifter på div websites med rodfrugter, så hvis du har interesse for madlavning mangler der ikke inspiration. Men hvordan fanger vi dem som skal hjælpes lidt på vej, dem som ikke lige ved hvad de skal stille op med en stort beskidt selleri og dem som ønsker nemme løsninger. Rodfrugter er som udgangspunkt ikke særlige convenience, så der er stadig en stor udfordring til producenterne og de forarbejdende virksomheder at kunne gøre rodfrugter mere convenience. Convenience kunne også handle om at få bragt varerne til døren med opskrifter, forskellige former for madplaner eller kantinetakeaway ordninger osv. Alle løsninger som gør det sunde valg lettere.

Og når nu der er blevet sagt rodfrugter tilpas mange gange vil jeg til sidst tillade mig at sige ”kål”. Spidskål, rødkål, broccoli, savojkål og grønkål – ja kål i alle afskygninger er de seneste år blevet mere populære, og vi tror på at 2011 er året, hvor den danske forbruger tager kålen til sig på linje med rodfrugterne.

Læs mere om Gourmet Roots og parterne bag, på forskningsprojektets hjemmeside. På sitet finder du også mere info om Rodfrugteseminaret, bl.a. oplæg og opskrifter fra seminaret.